
Om programpakker og -kataloger
Programstyring fungerer sammen med pakker som normalt
findes i programkataloger, som du kan få adgang til via en
netværksforbindelse.
En programpakke er et sæt af filer. Den kan indeholde et
program, som du åbner fra mappen Programmer, et plug-in-
program til skrivebordet, et nyt tema eller andre slags
tilføjelser.
Et katalog er et sæt af pakker. Det kan indeholde forskellige
slags software, som er kombineret som programpakker.
Visse pakker kan deles af mange programmer. Hele kataloget
er nødvendigt, for at software kan installeres korrekt. Der
gemmes en liste over tilgængelige programpakker på
enheden.
På nogle websteder kan du installere et program direkte ved
at vælge et link til en fil med filtypenavnet .install.
Programstyring åbnes, og programmet installeres. Hvis der
kræves et nyt katalog til programmet, giver Programstyring
også mulighed for at tilføje det automatisk.